Schou & Ejland ejes og drives af mig; Bettina Schou. Ejland er med på sidelinjen og en god sparringspartner i hverdagen.

Ord, der beskriver mig
Engagement, struktur, koordinering, serviceorienteret og handlekraftig er nogle af de kompetencer jeg bruger mest i min hverdag. Jeg motiveres i samspil med mine omgivelser, at få ting til at lykkes og at gøre en forskel.

Jeg tager altid opgaverne godt og grundigt “ind under huden”, så jeg forstår, hvad det er, der er brug for. Mange år i reklamebranchen har lært mig, at selv det mest umulige oftest er muligt. Og mine år med bogføring har lært mig, at i den sidste ende, så skal det gå op og stemme.

Mere om mig
Jeg er 61 år, uddannet ved Næstved Kommune som kontorassistent. Startede i reklamebranchen i 1986 og forlod den igen i 2018 til fordel for marketingjob hos en af de kunder, jeg havde samarbejdet med i 15 år. Ud over marketingopgaver varetog jeg bogholderiopgaver og div. ad hoc opgaver på kontoret.

Gennem mine mange år i reklamebranchen, først som sekretær, derefter projektleder, aflastning af tegnestue med dtp-opgaver, tekstarbejde, kundekontakt, fakturering – har jeg været inde over stort set alle de opgaver, der hører hjemme på et fullservice reklamebureau.

Jeg har arbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder i forbindelse tilrettelæggelse og produktion af kataloger. Kampagner for medicinalvirksomheder, men også med mange små og mellemstore virksomheder inden for håndværk, foreninger, interesseorganisationer, restaurationer…

I dag varetager jeg daglige bogholderiopgaver for en række mindre virksomheder. Herunder afstemninger og klargøring til revisor. Og jeg har fortsat marketingopgaver i form af hjemmesidetilretninger, grafiske materialer – digitale og i print – herunder tryksager og skilte.

Har du opgaver, jeg kan hjælpe med, så ring til mig på tlf. 61 51 21 43.